Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Digterverker.
TREDIE SCENE
(Giulio. Cinthio. Zeno og Annicelli).
Zeno.
Hør disse Skrig med Andagt, Annicelli.
Guds Røst det er; vox populi vox Dei.
Annicelli.
Venedig leve!
Zeno.
Leve Republiken!
Dens Hjerteslag er denne Følelse
af Sæd’lighed og dennes Kraft og Ret
til Dom og Straf, — til, som i dette Opløbs
henbruste Larm, at lade Domsbasunen,
den vrede Dyds Forbandelser, gjenlyde.
(De gaae).
Giulio.
Naar Politiken, som sit kolde Hjerte
opvarmer kun ved Marmorstøtters Bleghed,
og har ei andet Smiil end Rynkers Flugt,
ei varmere Begeistring end et Haandtryk,
saa nær forene kan to ædle Sjele:
da, Cinthio, naar kunne vi adskilles,
hvis Hjerter banked af det samme Blod,
hvis Dage fløde ved hinandens Side
til de nedhvirvledes i samme Dyb
af Lidenskab — du Cinthio for at lide
for mig lyksalig i din Sorg at vide?
Jeg mægter kun dit Offers Værd at fatte.
Jeg kjender Intet, som det kan erstatte.
Mit hele Liv ei værd er en Sekund
af denne Sorg, der zittrer om din Mund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
