Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vincegers Fjeldeventyr. 309
Perlernes Bleghed
dækkede Kinden, som
natfaldne Meeldugg
sygnende Blomster;
Marmorets tunge,
maaneskinsagtige,
døde Sørgmodighed
hvilte paa Panden;
Øiets Demanter
dunkledes til af
agatlige Taager.
Kummer maa nage
Bjergenes Dronning.
Huldra. (Alvorlig, til Vinaeger).
Menneske !
Første Huldrejente. (Ta Anden).
Saa har du tabt,
kjære Søster og Granat.
Thi han Menneske er skabt
og er ingen Abekat.
Huldra.
Fremmede! en Dødsensprøve
nødes jeg paa dig at øve.
Du en Angstsekund maa lide,
forat jeg kan sikkert vide,
om du er den rette Mand
og en Vilje har, der kan.
Vinæger.
Faaer jeg det betalt — kom an!
Huldra.
Hist, liig en henslængt, damasceret Dolk,
i Klipperevnen ligger svullen Hugorm.
Dens Øie, Gløden, som bestandig holder
i Huultand Givten kogende og smeltet,
cinnoberrødt du seer fremtindre hist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
