Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Digterverker.
Første Huldrejente.
Atter en Grundsætning i
Granskerens Økonomi.
Men tillad mig, Herskerinde,
tal nu kun i Poesi.
Du har nævnt et Trylleord,
slaaet an en Harmoni:
Du har nævnt det Ord en Skilling,"
og hans Sjel er bleven stemt
i sin høieste Akkord;
hele Verden har den glemt,
af det stærke Ord henreven.
Som berørte Sensitiv,
nervespændt er nu hans Liv,
og hans Indre for et Digt
er ved Ordets Anklang bleven
ganske vel modtageligt.
Huldra.
Nu velan! Jeg vil probere.
Men han hærdes maa endmere.
Thi, om ei hans Sind er blødt,
er han dog af Qvinde født,
af en Geistlig bleven døbt,
holden frem af fromme Koner
over kristen Døbefont;
og (imellem os kun sagt)
er det dog en rædsom Dont,
hvortil han er bleven kjøbt
af terrestriske Dæmoner,
hvem han nu er underlagt.
Vinæger, lyt! Du hører underneden
en dobbelt Snarren, som af tyende Rokker,
somom to Bække gjennemskar hinanden.
Fra gamle Nidhex, Nisseoldemoder,
som sidder spindende Asbest dernede,
og nu er slumret over Rokken ind,
den ene kommer, og fra hendes Kat,
ormspraglet Ildegrim, den anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
