Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Digterverker.
De blaanende Aaser, som svindende jage
hverandre i Fjernet, dit Qvæde gjentage.
Af fuldeste Bryst der dets Echo dig svarer;
der Aasernes Rækker er jublende Skarer.
Hvad vil du i Byen? Hvor snart du kan glemme,
der norskhjertet Skjaldskab er allermindst hjemme!
Men træffer paa Veien du Hvidtorn, den hvasse,
dit Hoved ærbødigt at blotte du passe!
For den burde Liljen, den kneisende, neje,
og Roserne knæle paa Alfareveje.
Thi taggede Hvidtorn er Lauren, som Norge
sin Digter, saalænge han lever, vil borge.
Den trykker til Blodet det ind om hans Pande.
Dog sukker han ei efter fremmede Lande.
(Forsvinder).
ANDEN AKT
SCENE I
(Udenfor ..Nyrcgranskerens" Officio. Pirkom, Langkork og Bier)
Langkork.
Hid maa han dog komme saa vist som Ræven til sin Hule
i Døgnet.engang
Pirkom.
Hør her, jeg har rablet en Silhouette. Kjende I Manden?
En Samiel i mørke Ansigt saae,
En i hans Træk kun Rottehaler graae,
En i hans skumle Grim saae Øgler lure,
En saae Tarantelklo i Næsens Fure
og Krabbesax i Fingeren paa Panden,
naar granskende han søgte om Forstanden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
