Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunsthandler Schmahrs Proces. 371
skuere underkastes en dadlende Bedømmelse, og i Egenskab
Kunstkjender og Udstiller. At det er i saadan Egenskab Ci
tanten af Indstevnte er omtalt, er af denne paastaaet, og synes
ikke at kunne drages i Tvivl, men at paasige en Kunstner eller
en Foreviser af Kunstværker, at han bedrager Publicum naar
hans Præstationer efter almindeligt Skjøn og Kunsterfarnes Om
dømme, deels ere under deres angivne Værdie, deels endog uden
al Værdie, kan ikke ansees som nogen Retskrænkelse, der kan
medføre Ansvar for den Sigtede, thi herom maa Dommen være
fri, og viser den sig urigtig vil Kunstneren eller Producenten
intet derved tabe. At Indstevntes Yttringer i nærværende Til
fælde ere persiflerende og krænkende for Citanten i fornævnte
Egenskab, kan efter Rettens Formening ikke betragtes som nogen
Æresfornærmelse for Citanten, der, dette uanseet, i sit borger
lige Forhold kan være ligesaa ulastelig Mand som en Handels
mand eller Næringsdrivende der falbyder maadelige Varer, over
ladende til sine Kunder om de finde sig tjent med at modtage
de anbudne Varer til den forlangte Priis, hvorved Vedkommende
udentvivl maa finde sig i, at Kunderne ikke alene unddrage Den
sin Næring, af hvem de troe at have faaet slette Varer, men
selv deri, at de yttre Tvivl om ikke den kyndige Sælger maatte
have været bekjendt med sine Varers Beskaffenhed førend han
solgte dem, men alligevel fortiet denne sin Kundskab i den
Tanke, at ingen Forpligtelse til Aabenhjertighed i denne Hen
seende paalaa ham mod dem, der selv kunde see sig for. Ret
ten antager saaledes ikke, at Indstevnte kan have paadraget sig
noget juridisk Ansvar ved de paaklagede Yttringer, og det saa
meget mindre, som Citanten ved først at vælge Pressen til sit
Forsvar selv synes at have indrømmet, at han paa denne Vei
havde at møde sin Modstander, som han ikke heller synes at
være bleven synderlig skyldig, og Citanten derhos selv sees
oprindelig at have været af den Mening, at Tvisten, kun for
saavidt hans Modstander gjennem Pressen fortsatte samme,
hvilket ei er skeet, egnede sig til Afgjørelse ved Retten.
At endelig Citanten ved den paaklagede Opsats skulde have
lidt noget Skaar i sin Næringsvei, kan ikke antages, da, som
foranført, hans Udstilling var offentlig og kunde tale for sig selv,
om den uretfærdigen blev dadlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
