Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.374
Før var jeg Daare nok til at spilde min Rolighed i Kamp for
hvad jeg tænkte var baade min og Allemands Ret. Aar randt
og Håar visnede før jeg indsaae, at den fredelige Nathue er den
sikkreste Hjelm imod alle Livets Storme, at dens Rolighed ikke
er at bortbytte mod Fortunati Ønskehat eller mod Kongen af
Persiens perlebelæssede Krone, og at det Største paa Jorden
staaer mig tilbage: at tilgive og glemme. Og jeg har let der
for. Thi
Hvor fødtes i det blide Danmark vel
En melancholsk og hadsk cholerisk Sjel?
Selv Den, hvis Vugge stod paa Jyllands Hede,
Ombruset af det vilde Vesterhav,
Kun Blomsten seer paa Lyngen, ei den vrede
Blodlystne Torn, som stikker frem deraf.
Og Jeg, som fødtes under Sjellands Bøg,
Er bleven gammel under Sang og Spøg.
Jeg mindes kun det Skjønne, jeg har seet;
Det er min nationale Characteer.
Ad hver en Gang, jeg i mit Liv har leet,
Paa Gravens Rand jeg end af Hjertet leer.
Dog loe jeg aldrig bedre nogen Gang,
End da Correggio’en op jeg hang,
Og hørte Dommene man derom fældte.
Da præked sjeleblinde Kallifan, 1
Correggio man for en Kluddrer skjeldte,
Og gamle Schmahr — han blev en Charlatan.
Nu Charlatan? Lad gaae! men gaae i Fred!
Med et Glas Vim gaacr Charlatanen" ned;
Og det jeg tømme vil paa Konstens Triven.
Bag Maleriet skjult jeg Harpen har;
Den slaaer jeg, mens Correggio er Skiven
Og ikke længer gamle J. H. Schmahr.
1 Muurmester og Kunstdommer i Grækenland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
