Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsoningen. 389
Aanden river
hen, den giver
mig en Hymne ind,
en Triumfs, en bister
over de Jurister.
Homann hører
den, med Øret
lænet til min Kind.
o:
IV
TRIUMFHYMNE OVER JURISTERIET
Sankt Georg! vel glimrende meer var din Strid,
da Dragen du fælded i Fabelens Tid;
det skinner vel meer,
i ridderligt, sølverne Pandser,
med Guldpailletter og flagrende Fjer,
at spække et Monstrum med funklende Landser;
men, hellige Georg, den Edder var lind,
som pusted sin fugtige Ild i din Drage,
og malte med spraglede Flammer hans Skind,
mod dette forgiftige Blod,
der livner den Slange, hvis Tænder nu knage
under min Fod.
Men, Georg, meer skjult laa din Drage ej gjemt i sit Krat,
end bag Formularerne den jeg har fat.
Men se! som du ståk
i hvislende Dyb uforfærdet
din Næve, i Dagslyset Monstret fremtrak,
og kløved dets bævrende Bugter med Sværdet:
saa splitter jeg Formlernes snirklede Stads,
og Udaadens Aasyn jeg seer under Skriften
saa blegt som Forræderens bag sit Kyrads.
Med sanddrue Øjes Lancet
jeg aabner dens Hjerte, den Bylde, af Giften
svulmende mæt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
