Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsoningen. 391
somom Ening
var vor Mening,
ja i Krop og Sind.
Han maa ikke
paa os stikke,
vække os, den Nar!
Sammen, som forfulne
Hveps, vi vilde smulne,
som de hule,
tørre, fule
Myg i Januar.
Mellem Døde
hint vort Møde
hist paa Gaden var.
Er man død og glemt i
næsten Vintre femti,
af vort Eget
ikke meget
vi tilbage har.
Men naar over
mig, der sover
ved min Uvens Bryst,
Domsbasunen skralder:
Støv og Aske falder,
Straalefjere
sammen bære
os til Himlens Kyst.
Naar den lyder,
Livet bryder
frem, som bundet var.
Naar Basunen toner,
to Papilioner
himmelfare.
Engang vare
Homann de og
SCHMAHR.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
