Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 33
3
Erindring kun hans Viisdom,
ei meer end Drift hans Kjærlighed;
og, efter denne lille Grundskat, maa dens Mynt,
hvori der vexles, Sproget, være fattigt,
sig hjælpende med Udraab og Gebærder.
Hans Aanderang bestaaer i frie Vilje.
Han vælge frit, om han vil løse
alt Ondt og sprede det paa Jorden;
(skjøndt hvo forgifter vel sin egen Føde,
og vil sit eget Leje tornestrø?)
og om Han Selv, der leve skal blandt Aander,
vil vende nedad Blodets Strøm tilbage
mod Dyrene og dukke sig i Drifter,
istedetfor paa udspændt Tankes Luftseil
at svæve opad til de høje Frænder.
Dog, glemmer Han at søge Kundskab, vil
det mangefarvte Liv i hans Erfaring
med Magt (thi Sandsers Porte flaggre aabne)
sig præge, og, som tusind Stemmer, trænge
sig til hans Inderste: i hans Erindring.
Saa døer han altid klogere end han fødtes.
Og det gjør alle Liv jo? thi se Løven,
der bærer fulde Manddom i sin Man,
er klogere, ei mere modig blot,
end da som Hvalp den famled blind i Reden
og hang ved Yuret som en Snylteplante.
Dog ville Jordens Herskers klareste
Begreber Ugne Aanders Følelser,
mod Disses Jorden liig i Chaos sænket
mod nu forherliget i Solens Lys.
Saa, hvis han var paa hiin den store Klode,
der straaler over os fra Zenith, og
hvis Herskere, i stolt Dumdristighed,
naar deres Lyster som Vulkaner brænde,
tør stoppe til Samvittighedens Øre,
som Gud har lagt til deres Indre, saa
de finest Rørelse i det kan høre
for Aanderne da kosteligst Klenod —
Digterverker VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
