Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 35
der skifter ud med Mildheds Palmestav,
og ei med Vredens Tjørn, iblandt dets Skarer
Fredslovene, som han for Jorden gav.
(Det dages. Et hvidt Menneskepar sees slumrende.)
Æ o n e r.
Hil Jordens sjette Dag!
den Tusindfold Signte, hvis Gry,
med Moderens Øje,
først skal Herskeren skue!
Han er der, Herskeren!
0, hvor yndige Skikkelser,
liig elskende Aanders Drømme,
Han og hans Mage!
I Søvn under Eken
Aanden med Støvet
parres og vænnes
til Ro i sin blodophedede Bolig.
Vaagen han snart
modigen griber
Bevidsthedens Spær,
udraabende Aandernes
Løsen: Jeg er!
Akadie 1.
Hil Jordens Herre! Hædret Jorden er.
Dens Herre er et Menneske, dem liig,
der styre hist paa Kloderne i Rummet.
Men her er ikke, som paa disse,
i Kjæmpelegemer — hist som af Damp,
hist som af Alabast — en Flammesjel,
der, liig Vulkanens Søile mod det Blaa
og Dagens Lys, mod selve Gud tør trodse.
Han grubler ei som disse og fortvivler.
Det Højeste, hans Sjel sig hæver til,
vil Indsigt blive af sin egen Ringhed.
Hans Sorger sidde løst som Mos paa Bark,
ei som i Hines stolte Hjerter fast
som dovne Skorpion. En Igelsværm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
