Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 109
4.
(Cain med sin Hjord ved sit Alter. Ved Siden staar Abel.)
C a in.
Hvor er Velsignelsen, min Fader loved?
Se, Hjorden segner jo i mine Skridt!
Ha, Abel siger: «se, den rige Cain!
den fede Oxe bunden til hans magre Arm!»
Saa leer han, hvilende paa sin Agers Grøde,
selv hvid og feed, som da han var et Barn,
mens jeg paa disse mavre Høje brunes,
ei tvettende min Muskel i Skovens Svale,
som da af Lyst jeg Ulvene forfulgte,
imens min Fader fødte mig i Hulen.
Ha, er min Arm trælbunden ei til Oxen,
som den maa pleje og bevogte? . Ak!
Hvert Såar paa disse skabbede Faar jo raaber:
«hvi tog du os fra Klippens mavre Urter,
for os i Slettens Fedmegro at dræbe?
Hvert Stråa i Ørknen bar os Manna, thi
det synes os som plyndret ifra Ulven.»
Ha, naar jeg løfter Hyrdestaven, synes
den ByIder ryste over Koens Nakke!
Men Abels Plov sig skyder ned i Jorden
som frugtbar Sky . . .
Se Hingsten — nu ei Hingst, da Abels Feighed
(o vise Nid!) min Fader raadte til
dens Livskrafts Manddom tåge, for at faae
af ildvild Hingst et mygt og krummet Lam,
som stakkels Abel turde ride paa,
. . ha, eller et taalmodigt Æsel — Ak!
se Hesten luder (o den Hingstens Levning!)
den luder skamfuld med sit lurvede Øre;
af geile Hoppe egges den forgjeves;
forgjeves i dens dumme, bleggraa Øje
(liig rygende, men udslukt, Arnested!)
sin skjønne Nakke Hoppen speiler . .
Ha, reis dit Hoved, Hest! laan dog dit Øje
lidt Ild af denne gule Havre! Ak,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
