Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 111
da til sin egen Lavhed det nedsank
ifra din smittede Hoppe? (Neppe vil du
din Æt i Føllet kjende) — Ha saa usel,
du ligner Cain dog, Mandens Førstefødte!
Se, øde som en Mærkesteen jeg staaer
og rækker tomme Haand mod mørke Sky
ifra min Høi — min Høi? Det mig skal trøste,
at jeg kan nævne den som min — imens
min yngre Broder, der sig slæbte efter
den Vei jeg bante først i Skabningsmulmet
i Modersliv, tør gaae til Himlen foran
fra Dalen med sit gyldne Offer! Ha,
velsignet følger ham jo Kvinden, som
er Cains Søster, den Forskudtes,
den Skjønneste af Evas Døttre,
saa Cain skal visne frugtløs hen som Hesten,
hans Kjød i Solen raadne paa hans Høi.
Saa gjøres til en Mærkesteen mit Hjerte,
saa ei jeg tør mit Øde og min Armod
forlade, om end Frugter dufte udenfor?
Og Jorden tør jeg hade, men ei Himlen?
O, kommer ei Ulykken ned fra Himlen?
Abel.
(omfavnende sin Kvinde og Børn, viser Cain’ et fuldt Neg.)
Min Lykke voxer op af Jorden!
L/ a1 n. (fortvivlet, med bortvendt Aasyn.)
Ha. !
Abel.
Du har da intet Offer?
Cain. (Abel styrter for hans Kjølte.)
Ha, mit Offer . !
(Adam og Eva komme. An ah, deres Datter, følger bag Moderen.)
Faderen.
Forbandet Du, der slog min Søn!
Forbandet Jordens første Morder!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
