Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.142
Gjennem Offerhymner, gjenncm Sejerssange
hyler Offrenes, Slavernes Jammer.
Tyranniet har i Kongen sin Arm opreist,
sit Hoved i en Præst,
i Trolddomsstave sine Fingerspidser,
der rinde af Blod;
i Kronens demantsmykte Tagger
det viser de skinnende Taander.
Men, Frihed og Sandhed — Aandens Ejemærke
i Menneskehedens Barndomsirren henlagt,
bortkastet ei, thi det kan ikke tabes,
om Jorden svam i Blod og Skyen var
ei Blomsterduft, men blodig Offerrøg,
om over hver en Hytte stod en graadig
Tyran, om Solens Lys blev fanget ene
af mørke, slugne Offerpræsters Kaaber, —
ved dybe Greb i Uvidenhedens Mulm
vil hentes ud af stærke Abirieler;
dog atter glide under Mængdens Hænder
i Dybet ned, saa kun dets øverste Glands
i Dybets Aabning, som de Templer kalde,
bli’r skimrende, til Himlens Kræfter selv
det løfter, under Aanders Jubelsang,
heelt op af Dybet, og Klenodet lægger
som Straalering om hvert et Hjerte.
Den Tid skal Støvet kalde «Frelsens Tid.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
