Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Digterverker.
Kommandostave. Og, naar Folket er
indbanket Troen om, at Adelsblod
(som rundet af Guds eget Hjerte)
er meer ætherisk end dets eget tykke,
saa synes selve Den, som misted Armen,
at saadant Såar er intet mod den Rift
vor Finger fik i Kampen.
Saa slutte Vi, med Staalbryst imod Staalbryst
en Ring om Thronen, saa vi kue den
— det er vor hemmelige Pagt — da den
jo kneiser i vor Midte (skjøndt til Kongen
Vi sige, at Vi er hans Værn mod Folket)
og blandt os Selv vi keise Thronens Ejer;
men udadvendt er Ringen imod Folket
— det er vor aabenlyse Pagt — saa vi
mod Folket ligne Klipperader, som
beskytte rige Dale — engang Havbund —
mod Havets magtesløse Mukken.
Saa Vi afsondre os fra Folket,
der synker ned som Bærme, men Vi blive
den stærke Vim, og Kongen med hans Magt
vel svømmer over os, men kun som Skum.
Og Folkene kalde os med Buk og Bæven:
«Satraper, Krigerkaster, Rajahs, Fyrster,
Dynaster, Optimater, Aristokrater,
Patricier, Lehnsherrerne og Adel.»
2. PRÆSTESKAB.
Mæ n d.
Vi vide, at den store Lærers Røst
ei hørtes udenfor hans Hule, hvor
Vi sådde ved hans Fod og lytted. Nu
er Hulen bleven Templer og de ydmyge
Disciple, som sig skulde sprede ud
blandt Folket for at lære hvad de hørte,
og træde saa, med Issen bar, tilbage,
er blevne infulerte Præstekaster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
