Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Digterverker.
Ayub.
0 Feramin! min Ven!
Her holder du dig skjult? Hvor er det med dig?
Feramin.
Godt, godt, godt, meget godt,
naar blot jeg har lidt Vand i Grøften
og saa lidt Solskin. Dog det er det samme
om Solen ei sig teer, naar Leila gjør det,
den rige Asophs Datter.
Ayub. (afs.)
Han er bleven
af Kjærlighed vanvittig. (Høit) Kjære Feramin
følg med til Byen.
Feramin.
Der man dræber mig
paa Gadestenene som Fiirbeen. Her
jeg sikker er, skjøndt jeg maa slaaes med Snogen
og Tudserne, som mig min Plads misunde.
Ayub.
Hvor smerter mig din Tale, Feramin!
Feramin.
Her sad hver Middag jeg i Solens Brand,
at Leila skulde see mig, naar hun drog
i Palankinen til sin Faders Landsted —
hver Middag sad jeg saa i hundred Dage.
Men sidste Dag som jeg var Feramin,
da sprang jeg op, skjød Alt tilside
og kastede i Leilas Skjød et Brev.
I Grøften styrted hendes Slaver mig,
og Leilas Latter hørte jeg derfra,
imens hun læste Brevet; og den gjorde
mig til hvad nu jeg er, thi ved ethvert
«Haha», skjøndt det som Sølverklokker lød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
