Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 185
Dog ei hans Øine; Hans det er, der kasted
saa dristig Brevet ind i Palankinen.
(Drager forbi. Ayub kommer)
F e r a m i n.
Se Ayub, Ayub! se jeg har arbeidet!
Den Karavan er min.
Ayub.
Hvorledes?
F e r a m i n.
Ja,
hvorledes? Simplere er Intet.
Først for din halve Skilling kjøbte jeg
tre rustne Nagler; dem polerte jeg
og solgte for en Skilling; kjøbte sex,
saa tolv, saa tyve, hundrede, saa tusind,
titusind, tyve, ja en Million,
og alle disse Rujerns jeg polerte,
saa der tilsidst ei kunde andre sælges.
Selv Steppens Beduin til sine Heste
kun blanke Nagler vilde have;
han søgte mig, som havde Enesalget
i store Ninive.
Ayub.
Nu jeg forstaaer.
F e r a m i n.
Den Karavan er Gaver kun til Leila.
Fleer Svededraaber ere faldne
ifra min Pande end der gled ifra
min Haand polerte Nagler. Men, o Ayub,
gaa, spørg om hun mig mindes. Jeg vil dvæle
saalænge her, ei drage ind i Staden,
men vælte al min Rigdom af i Grøvten,
om atter. . . Gaa!
(Ayub gaaer. Feramin sætter sig ned)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
