Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189Mennesket.
paa Timens Glæde naar du kommer;
og den mig giver Kraft fra Døgn til Døgn.
Men var du her, og Stenene jeg maatte
omfavne i dit Sted — det var en Kval!
Min Sjel da vilde stedse være vaagen,
ei hvile, som den gjør just naar jeg træller,
fra et Besøg af dig og til det andet.
Men kom du ikke naar den vaagned
til den bestemte Time, just naar Skyggen
er lige under Foden — Rachel, o!
da steg jeg op paa Pyramiden
og speided, og naar ei jeg saae dig, da,
jeg styrtede mig ned derfra. Men nu
den ene Times Kjærlighed forsøder
de tre og tyve andre Timers Trældom.
A k a d i e 1.
Kjærlighed Livets Ørken bestrøer.
Med grønne Oasers venlige Øer
Vaagner en Ahnen i Sjele to,
hos Ham og Hende,
at ned de stamme
ifra forelskede Aander tvende,
ifra det samme
med Stjerner tækkede Himmelbo:
da briste alle Menneskebaand,
Rangen og Standen;
Aand vil til Aand;
i Øinenes Brønd de har seet hinanden.
Kongen fra Thronen nedstiger,
beholder en Ager af hundrede Riger;
Fyrstinden vil flytte
ind i en Hytte,
sit Diadem for en Blomsterkrands bytte.
Mægtige Kjærlighed! Aagenes Tyngde
gjør du til Baand af Roser omslyng’de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
