Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Digterverker.
(thi med den samme Fart hun styrter og
sin Sjel saa iilsomt gjennem Dyrene)
om i hans Grav hun stiger levende,
og stjæler ei fra Brahmas Sønner Arven.
Hvi vil hun leve? Hun maa ei sig gifte!
(Enker kaste sig paa Dødsbaal)
Saa klinger nu med Cymbler som til Bryllups!
Se Gnistehvirvlen Helgen-Rosenkrands!
— Det er en Hellighed, at pine sig;
at bære Armen, mod dens Lyst, opløftet
i treti Aar, til som et Horn den staaer;
at gjøre Kinden til et Pilekogger;
at stege sig ved sagte Ild til Brusk.
Det er en Fryd for alle femten Himle,
naar de paa Jorden see kun Pilgrimsgange,
liig Gnister irrende i brændt Papiir;
naar I hvert Aar fra eders egne Floder
til Ganges løbe, for saa hjem igjen
en Krukke Vand at bære hundred Mile.
Nu, hvis I øve disse Hoveddyder:
saa troer med salig Jubel, at bag Graven
(o tænker eder, hvilken Salighed!)
I kunne blive Kjør de hellige!
Men, hvis I synde ved at glemme disse
de dyre Bud, I skulle op af Graven
jer reise som langørede Æsler, at
I kunne lære engang høre bedre.
Ja, Hvo som overtræder disse Bud,
ved Himmel-Landsforviisning, ved et Kredsløb,
(o Pulsslag syv og fiirsindstyve Livsgange!)
igjennem Sviin og Luus og Slanger straffes.
Det troe vi, ja saasandt som Vischnu sank
nigange sig i Kjødet for at frelse,
som Fisk og som Skildpadde, da han trak
Nordpolens Bjerg op af et Melkehav;
saa, som et Vildsviin, løfted Jorden
paa sine Huggetænder op af Dybet; saa
med Hyrdestav isønderknuste Slangen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
