Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 225
Kongen.
I Narre, vide I da ei, at, om
end Elskov ikke, efter sin Natur,
lod Noget, skjøndt det Lækkreste, sig putte
i Munden, men vil vælge ene selv:
saa greb dog Kongen hvor han lysted? Vel,
hidfører Pigen da og Drengen; dog
til Øjenslyst! Og kommer selv, I Fædre,
til Hoffet. Eders Huldsind vil jeg hædre.
Folk.
Vi give maae til Kongen vore Sønner
og vore Brude, Døttre, Mødre — ellers
vi døe jo selv. Men — leve, leve Kongen!
12.
(Kongehal. En Konge paa Thronen.)
Kongen.
— Hvad er et fyldt og lukket Harem, naar
den Elskte gaaer paa Gaden? Hvad en. .
(en Kriger kommer)
Ha!
Krigeren, (kaster sig ned for Kongen)
Din Slave kommer paa dit Bud fra Leiren.
Kongen. (vinkende ham bort)
Gaa! gaa! Du sortner for mit Aasyn .
Krigeren. (gaaende)
Ve,
en Konges Vrede dræber.
Kongen.
. . Hvad er Kronen,
naar Slavens, Borgerens Nathue behersker
Digterverker VI. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
