Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 233
Guds Billeder i Manden og i Kvinden:
saa maa den have skjønnere Gudsbilleder,
og disse ere vore Guder — ha,
de Guder, som I glemte. Trær dog ei,
at vi, som I, tilbede noget Ukjendt!
Vi dyrke Guder, kun som deres Guddom
i Livet (liig i gjennemsigtige
Festmaleri) sig viser. Og vi vide,
at Guddom ruger over vore Høie,
besjæler vore Støtter; thi hvo nærmer
sig disse uden Skræk? hvad Land er rigt
som Baals Land og Dagons Strand? hvad er
som Nebos Bjerge signet? glædefuldt,
og som af Smiil indhegnet, som de Dale,
hvor duftende Mylittas Lunde bølge?
Se, Sidon giver Moloch Luer; Moloen
indhyller Sidon da i Purpur.
Og vidner ikke Babels Storhed og
Chaldæas Staters alt indslidte Gang
og gammel Orden i nye Fyldes Tilstrøm,
at Guder nedsteg lysende i Menneskets
det første Mulm? Se Belus, der vort Øje
først aabnede for Himmelens Betragtning,
saa at de saae de store Verdens Guder,
der vandre over Støvets Hovder, og
tilhvifte deres varme Aande dem
i Rosen og i Dyret . . Han, som øved
først Mandens Arm i Jordens Styre, mens
hans Øje ufravendt mod Himlen skued!
Se Chrysor, Han, der aabned Fjeldets Malmdyb
og letted Mennesket (som lidet Barn,
der øves i at ride) ud paa Havet!
Agrotas, Han, der lærte Mennesket
i Skat at lægge Jorden under Plogen!
Og Eliun, der først vor Haand bevæbned
imod de stærke Dyr! Men bør vi leve,
hvis vi taknemmelige ikke vare
mod Livet, ved at give det det Bedste?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
