Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 257
Kongens Hæro 1 d.
Hvad ville I da vel, I Værgeløse?
Jødernes Høvding.
Vi Ville døe i VOr Enfoldighed. (de Knælende nedsables)
(Kongen. Praester ledende en Olding, hans Datter og hendes syv Sønner frem.)
En P r æ s t.
Her er den gamle Rabbi Eleazar,
«den vakkre Olding» kaldet af Oprørerne,
Han har ei offret end paa Zeus’s Altar,
ei baaret Bacchi Krandse.
Kongen.
Ei, saa faaer
(det er en Buk saa strid!) vi prøve om
han ei kan æde Flesk.
Oldingen.
Jeg lyder Loven.
Kongen.
Vrist Munden op, og put det ind.
(De gjøre saa. Han spytter det ud)
Ha, hvad?
Til Pinebænken!
Oldingen.
Jeg er niti Aar;
vil ei med Synd min sidste Time smitte.
Thi, kunde jeg end undgaae Straf paa Jorden,
jeg kan dog død ei, eller levende,
undvige den Almægtiges. (han pines)
Jeg døer —
Et herligt Styrkens Syn for Israel!
. . I unge Hjerter . . blegner ikke . . gaaer
til Jovah blussende for Loven . . som
SOm jeg. (daer)
Digterverker VI. yj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
