Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Digterverker.
De Kvinder, som omskare sine Drenge
og gav dem Fædremærke, førte jeg
til Haan omkring i Gaderne, og styrted,
mens Barnet endnu died, dem fra Muren ned.
Jeg tærskede en Nitiaarigs Graahaar,
som var det Axskjæg, og hans Hjerte, til
det livstomt blev som Avner. Og de Syv,
de Syv, hans Børnebørn, og deres Moder .
. . Hu! nu jeg stinker fælere end deres
kulstegte Lemmer . . Ve mig! ve mig, ve!
hvis ei I frelse mig ved Eders Guder!
Jeg brænde vil Sophisterne. 0 red mig!
Se mine Onne svømme nu i Sved!
P r æ s t e r.
Der ingen Redning er.
Kongen.
0, bedre at
I vare Farmaceuter! Kom en Magus,
en Troldmand! red mig! og jeg dyrker Ahriman.
Præster,
Dig redder Ingen.
Kongen.
0! mon Jehovah?
Vel, send til Jøderne, dem før jeg agted,
for Eders Skyld, I falske Præster,
ei andet Gravsted værd end Ravnemave!
Siig dem, med venligst Hilsen fra Antiochus,
(der takker for den Kjærlighed, de viste)
at jeg hjemvendte syg fra Elymais
hvis gyldne Tempelskin min Lyst opflammed,
(Dog nævn ei, at jeg kom med brustent Glavind)
men haaber dog til Jovah vist og fast,
at jeg mig reiser snarlig karsk igjen,
især, hvis de mig godt nedbede ville
i Jovahs Tempel. Det jeg da vil smykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
