Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 271
og Billeder af Guders drømte Daad,
hvis Mening tidt er kaad og kun forførende,
som Digterens og Malerens Lune var.
Se, Afrodites og Dianas Tempel
paa samme Torv tvertsoverfor hmanden,
jo ligne, med de hvide Søilerader
og blanke Kupler, tvende Præster, der,
trods blanke Skaldepande, vise Tænder,
idet med lige Rang og lige Grunde
En Kydskhed roser, En Ukydskhed! Ja,
hvad er vel Pligt da for Tilhørerne?
det arme Folk, som veed ei op ei ned;
ei hvo har Ret; ei om de vilde Lyster
er seierrige Stemmer ifra Himlen?
Men spørge vi om hine Mestres Viisdom
(som, saa fler siges, kun et lidet Folk
i Kanaan skal opbevare renest)
da byde Præster os at kige gjennem
en Forolds Sekelrækker, sigende:
«seer I nu vel, at den er Aabenbaring,
at det, vi lære, taber sig i Himlen?»
Ja ret! Vi Intet see. ( Det er jo som
at see mod Skyen gjennem hule Haand.
Vi Skyer saae og intet andet,
ei hvad os Præsterne fortælle.
Hvor er hiin Viisdom da? Pythagoras
selv fandt den ei i Indien og Ægypten.
Han blev en Halvpræst kun. Vi fik den ei
Dog vore Sjele voxne føle vi,
skjøndt ei af hine store Pædagoger
opdragne, modne ikkun af Naturen,
der, som vi mandedes, opkastede
den vamle Sjelemelk, som Præsterne
og Mødrene os vilde tylle ind.
For voxne ere vi, til Leeg at tåge
for Leveviisdom og for Religion.
Og takket være Menneskets Natur,
at Halvten ikke er afsindig ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
