Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
Mennesket. 279
et Liv i høiere Sfærer; ja en Fart
igjennem Rummet, hvori Gud, det Sandes
og Skjønnes og det Godes Eenhed, sig
i Verdnernes Mangfoldighed gjentager.
Da vare vi blandt Aanderne, de Guds
beskuende Tanker; dog de svageste,
og mægted ei at fatte denne Fylde
af Storhed og af Skjønhed, som indbruste,
og straalede forbi os ; men vi dalte,
og hvile nu i Støvet, og opfriskes,
naar noget Skjønt og Stort vi see her — det
vil sige: noget ligt hvad hist vi saae.
Ved Guders Billeder vi derfor frydes;
thi de de Aanders skjønne Høihed ligne,
vi hisset saae livsstraalende og fulgte.
Dog er hver Tanke, der er sand, en Fjer,
der voxer ud, for atter os at hæve
til klare Aanders Tog, der gjennemlysner
Guds Herligheds Himle.
Vor Stræben her er da, at gjenopklare
Erindringen; og da den Viisdom kaldes,
naar den til Meed har at opløse
Mangfoldighedernes Forvirring
i den oprindelige Eenhed, Gud,
saaledes at det Sande, Skjønne, Gode,
(Guds Fantasi og Guds Fornuft)
i hver en Form den finder udtrykt.
Hvis En nu mægter ei at løse disse
formindskede Forhold, kalder han dem Falskt
og Ondt og Hæsligt; ja fordi han sank
ifra hiint Aandelivsløb gjennem Verden,
for tung og pludselig, saa disse Ting,
i deres straalende Sandhed, undgik ham.
Men, træder frem i det Tilværende
en Gjenstand med et saadant Præg af hiint
Guddommelige, at det ei kan miskjendes:
da sig med hellig Gys og Fryd anstrenger
Fornuften, der, sat midtimellem sandselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
