Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 281
og uden fremmed og indpodet Tro?
Hvad bliver sikkrest mellem ti Kathedre,
hvert en forskjellig Læres Tordensky,
for ei at blive gal? Jeg troer, at stoppe
i Øret Fingrene og sidde stille.
Naar En vil lære os Tilværelsen
ved en Udstrømmen, En ved Kræfter i
Materien ene, En ved Evner i
Materien, men Kræfter i en Guddom,
og En ved saadan Lære: Alt er Gud,
og Gud er Alt — Hvad bliver sikkert da
undtagen Det at troe sletintet? Ja,
hvis Vid I have, bliver Skeptikere,
og troer med Pyrrho: Væren er os nok;
og den vi ville ei forspilde
ved denne roerløse Driven-om
paa Meningernes stormoprørte Bundløse,
der kaldes Viden. Det er Pyrrhos Viisdom
A k a d i e 1.
Herlige Plato! I Sjelenes Hær
Ingen har Sandheden seet saa nær.
Aandernes Væsen har du fortalt;
Mennesket lært om Sjelenes Kald,
som om du kjendte
Ohebiels Offer, Abiriels Fald;
Himlen afmalt,
som om dit Blik over Stjernen du sendte.
Klarere Alderes Morgenstjerne,
skjøn, men som Stjernen kjølig og i
usikker Glitter,
herlige Plato, af din Fantasi,
funkler ifra din straalrene Hjerne.
Men varm som Solen, rolig som den,
trængende ind gjennem Borgenes Gitter,
Teltenes Aabning, Hytternes Døre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
