Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 289
Usalige Aander.
Ei for vor egen Blusel vi tør
vore gustne Skygger, de askegraa Slør,
med Cainsmærket i skummelsort Pande,
imellem de Saliges straalende blande.
Naar vil du ende, gysende Sjel,
med hevnende Tugt at gaae grusomt irette
imod jo dit eget blødende Selv?
Ve! ve! forestaaer os en Evighed!
Befinde vi os paa Fortvivlelsens Slette,
der ikke af Grændse og Hvileplads veed?
Af Onne forlængst vore Kroppe er ædte. .
Tilintetgjørelse! o!
mon ejer du ingen, der kunde
vore Sjele fortære med hungrige Munde?
Og hvor er din Afgrund? Der ville vi boe.
En usalig Aand.
Ve mig! de Syv og deres Moder jeg seer.
Hvor smile de Alle! Den Yngste leer.
Syv Stjerneblommer, just syv i alt,
til Pryd for sin Pande har hun valgt.
Gid deres Skjebne mig havde hændt!
Gid syvgange syv jeg var bleven forbrændt!
A k a d i e 1.
Med Synet af Disse straffes du skal:
den Heltemoder fra din osende Hal,
den Heltenes Heltinde omstraalet
af Sønnernes hellige Tal,
som af Syvstjernens deilige Krånds,
skjøndt hisset saa sorte i Baalet.
Brændende kaster den Kreds sin Glands
paa den irrende skumle Gestalt,
der engang Antiochus den Straalende var kaldt,
Se Retfærdens Retfærd: Moderen har
Digterverker VI. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
