Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 291
/
Usalige Aand e r.
Til Os, der vare
videnom Jorden Præsternes Skare,
taler ei Nogen med Trøst.
Vore Synder maae være for svare.
Ikke de skede
i Lidenskabs Hede;
vi løde Beregningens hviskende Røst.
0 hvor er et Mulm, hvor vi kunne os sænke?
en Nat af Forglemsel, saa ikke vi tænke?
Ve, Djævlene, vi for Folkene malte,
vrimlende fylde vort Indres Bryst!
Vor Sjel er den Satanas, hvorom vi talte;
han piner sig Selv nu med rasende Lyst.
Han med os vil følge, om Glemselen kunde
os aabne miskundelig skjulende Grunde.
I Styrtningens Øjeblik skulde
vi høre hans hvinende Latter:
Haha, du Menneskesjel!
du tænker at kunne fly fra dig Selv?»
Paa Bunden fortvivlelsesfulde
vi vilde ham gjenfinde atter.
En salig Aand.
Hvi bede de ikke de Arme,
at Gud vil sig naadig forbarme?
Hvi knæle de ned ei i Kreds og vender
mod Verdenshjørnerne deres Hænder,
bedende, at Han det Øje vil slukke,
som tindrer i deres inderste Lukke
og gjør det saa rædselfuldt lyst,
mens blideste Solskin det er i vort Bryst?
En usalig Aand.
(Et fjernt Tordenskrald)
Mig gyser! mig gyser! 0 hvor er et Skjul!
Blot Skyer sig røre
jeg synes at høre
de dundrende Hjul,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
