Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Digterverker.
og Ingen fornemmer din Tale af Gys.
De troe det er Vinden i Purpurets Folde.
Til Kongen lytter Raadet. Han er jo Landets Lys?
Hvi gustner din Skummelhed, Aand, ved de Ord,
som Høipræsten hist for Folket besvoer?
Han er jo din Lærling? Han lærer jo
Hvad selv du besvoer, ja din egen Tro?
Hvi mon dine forne Brødre du skyer,
som Denne hader Kronens og Purpurets Fyr?
Andre usalige Aander.
Ve Os! Se hist paa Alterets Steen,
efter vor Lære,
ofres en Liden! Se atter der een!
tusinde Spæde til Afgudens Ære!
Mødrene, selv til Offret forledte,
kvælende først
Følelsens Raab for det Rette
førend de lædsked vor blodige Tørst,
see vi, af ahnende Angest forgrædte,
følge omsider de elskede Spæde.
Børnene bange iførstningen flye,
tænke at skjule sig bagom en Sky.
Mødrene vinke og kalde.
O hvilken Glæde!
Børnene falde
jublende i deres Arme paany!
Men i vor Sjel os Nagene æde —
Vi, som har brudt
grusomt Naturens helligste Kjæde,
Moderen Barnet ved Hjertet forbudt.
En usalig Aand.
Hvi skulde Jeg angre, Jeg, som var fød
med Rovdyrshoved, med Børster smykket,
i Skikkelse foran en sammentrykket,
af røde Granitsteen uddrejet, Nød?
Jeg levte som Dyret. Sandt! men min Skolt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
