Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Jesus,
111. FRELSEN
1. FRISTELSEN I ØRKNEN
en skjøn ung Mand i en eftertænksom Stilling med en Skriftrulle i
Haanden i en Ørkenhules Aabning. Akadiel ovenover).
A k a d i e 1.
Jordklodens Skjød
bugncdc op af smuldrende Kjød.
Høiere stedse hver Vugge, hver ny,
løftedes paa Grave opunder Sky.
Slægter oprunde, Slægter forsvunde,
Livet fremaandede Slægter igjen,
vandrende paa Muld af Forældres Been.
Skabelsen, fortsat i Mødrenes Skjød
ødsel og fri,
aabned dog ei et Hjerte, hvori
Ohebiels offrende Kjærlighed flød
og hvorfra Abiriels Luekraft brød —
en Menneskesjel, hvor Abiriels Ild
skimred igjennem Ohebiels Smiil.
Men — Himmel, sku hid,
til Juda! — i Fylden af Jammerens Tid,
Guds evigen skabende Haand,
det Almagtens synlige Vil,
stadigt i Livets bølgende Spil,
formed nu engang en Hjerneskal, hvor
Abiriels Aand
fri som i Himmelens Hvælvinger boer
et Hjerte hvori
Ohebiels Kjærlighed aande kan fri
Jesus.
Er dette Menneskehedens Minderulle,
som — o jeg saae igjennem den og .
(Brister i Graad)
Akadiel.
Aarhundredernes Klage
skal ei sig fornye i syndefulde Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
