Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 305
Men naar du seer min Læbe taus — o da,
da vil du lytte først. Ah, ja
hvad er dit Golgath dog? — den Vandringssteen,
hvorpaa den ny Tid hviler før sin Udflugt. —
0 Golgath, Golgath! hvor jeg ahner
den Trælleæts Fordærvere forgjæves
i mit, som Eders, dødelige Blod
vil slukke mit udødelige Ord —
se dine Hovedskaller vorde Stjerner,
dit Blod sig samler til en ny Tids Sol!
Mod den mit Blik henover Højen skuer;
mod Maalet bag ufødte Aldres Grave
det straaler sejervist og roligt. O,
se i mit Blik Du, som ei fatter Ordet,
en Fakkel til min Tale, se dens Sandhed!
Og naar du hører Frelsens Løsenord:
naar «Frihed, Sandhed, Kjærlighed» Du hører,
mon rører sig ei Noget i dit Hjerte?
Det er din Aand, som hører Hvad den glemte.
Ja, vær, mit Aasyn — o som Mosis, da
det flammed over Loven, over Folket! —
vær mine Ord selv synlige og straalende!
Og, Kjærlighed, hvis første Suk den døde
for Støvets Øine aabenbarte Verden,
det Guddommens blomstrende, stjernede Slæb,
indaandede min Sjel . . o hyll dig i
mit Smiil, og fremsvæv synligen for dem,
som ei dit Navn forstaae! — o ve, fordi
de aldrig hørte det, med Øren fulde
af tunge Bud, med Hjerter gnavede
af Slavesind og Egennytte, Hjerner,
udhulede til drukne Lasters Bægre
af Løgnens Ætsen. Hyll, Alkjærlighed
dig i mit Smil, du Aanders, Himles Kys,
imens jeg nævner dig i Støvet!
Min Tales Sandhed straale paa min Pande!
Og, Himlens Frihed, nedstig paa mit Blik,
idet det daler over Folket, skuende
Digterverker VI. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
