Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 307
naar i en hellig Stund han speider i
sin Sjel, paa Dybet see et Luftspeilsbilled
af høiere Verdner, fjerne Tiders Syner
— o da, ja, hvis . . da saae jeg Frelsens Sejer
før Jorden døer og sidste Sjel udaander.
. . Ha, løfted Gud sit Aasyn lysende
opover Jorden i min Sjel ei, da
den blussende besvoer at frelse? Men
hvi er mit Hjerte Mulm i samme Time?
mit Meed snart smilende tilbage til
en Verden, som det gjennemfløi, og snart
som Vandringsmanden træt, forsagende
før end han gik et Skridt? En Himmel nu
mit Hjerte gjennemfarer . . og nu synes
en endeløs Ørken rulle ud sig i
mit Indre, denne liig, hvor jeg i Sandet
«Messias» maler og det gjenudsletter.
Forhvergang Navnet staaer der (ja «Messias»,
det Navn, som Folkene give deres Suk)
jeg synes skrive selv mit eget Navn:
som om jeg ikke «Jesus» ene hedte,
men «Jesus Messias», ja den salvede Frelser.
Men, sletter Navnet ud jeg: ud «Messias»,
jeg synes, at jeg sletter ud mig Selv,
at navnløs jeg tilbagesynker blandt
de trællende bedragne Millioner,
beholdende Forstand kun til at lee ad
min fromme Moders underlige Tanke,
at kalde mig med Jesus-Frelser-Navnet.
Ah, brast mit skjønne Sjele-Luftspeil? skylle
nu tomme blaagraae Bølger i mit Indre,
og gjør det til Ensformighedens Flade,
da jeg mod Himlen saae, for der at finde
mit Syns Sandhed? Ve! o var jeg dum
og sløv som . . o jeg loe da; men min Latter
mit Hjertes Lænkeraslen var; en Fakkel,
der lyste mig til Trøst nok for mig Selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
