Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 309
et Sejersglimt. 0 Troes Lynøje,
du lader Mulm tilbage mellem Seiren
og fjerne Synskreds, du belyste. Maalet
jeg saae som stille Aftensol paa Havet,
men Aldre bølgede imellem, Aldre,
for skumle til at see igjennem klart,
for mange til at tælle. Ja, jeg hørte,
men som igjennem Fjernets Tepper,
en Himmels Jubel lyde ifra Støvet,
hvor rene Aander priste Gud for Livet,
ei Sorg, men Fryd og Fred og Skjønhed fandt
og Viisdom i det levende Muld, som deler
med Aanden Menneskenavnet, og som smilende
til Graven, hvor det Afsked tåger, følger
den høje Broders Flugt mod større Himle. .
Jeg saae en Jord, hvor sandselige Legem
omfavned, som umyndig Broder, Aanden,
istedetfor, som Guddom eller Djævel,
det før behersked ham . . O Sejers Syn!
ei Throner blænded, Offerrøg ei mørkned;
Aljorden laae der riig; ei Millionerne
hverandre trængte eller slugte; Hver
sin Broders Hjerte kjendte; Lasterne
og Krig og Jammer kun i Mindets Dynger
henlagte var med Kroner ovenpaa;
men disses Guld var blegnet, Jern de syntes
som Slavebøiler . . Skarpe Aandens Øre!
jeg hørte disse Salige at tale
om disse Ting, de sjunkne Aldres Stolthed,
med samme Mistro, som vi tale om
de gamle det Umuliges Fabel-Kjæmper,
der siges Himmelen at have stormet.
Jeg hørte med det Aandens skarpe Øre
der hører fremmed Tankes tause Tale
og Tidens Flugt og fjerne Aldres Lyd,
hvorledes disse Mennesker forkyndte:
«Nu kjende vore Hjerter vi: vi vide,
at deres Fordring Sandhed er og Frihed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
