Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 351
til Barnets Himmel vandre — ak, hvor liden!
en Roses Hvælv dens Rum, et Smiil er Tiden.
Saa liden, dog den har i Uskylds Øje
en Sol, som speider sandest dog det Høje.
Men Kjærlighed er Stien, som didhen
til Barnets Himmels Indgangs-Hvælving for
den store Himmel, Engles Hær beboer,
kan ene føre voxne Aand igjen.
Ja om du stærken Samson var i Belte,
om Løvehuden om din Skulder fløi,
stod Du, som Judas Makkabi i Kraftens
blodskummende Svulmen (som en Uveirsaftens
rødbræmmede Sky iblandt nedslagne Taager)
som Folkets Frelserhøvding paa din Val:
dog Kjærlighedens Aasyn, Ydmyghed,
bag mørke Laurglands glorielysne skal,
hvis, Mand, du og i Himmelen vil kaldes
en Helt, og der din Kamp skal kaldes Seir.
I Ydmyghedens Engle-Rustning da
bestig Fuldkommenhedens Stige, ned
i Støvet sat af Guds Alkjærlighed!
Hver Dydsdaad er et Trin; hvis Gud ei gav
dig Evne — se et Englepar dig bærer:
din stærke Troes Cherub, dit Haabs Seraf.
— Hvor lyst, o Støv, er du ved Frelsen vorden!
Du Himlens bedste Sandhed veed.
Den, ved min Død, fra Himlen arver Jorden.
Hvor saligt er du, Støv, ved Frelsen vorden!
Guds Naades Straaler planted ned
i dig en Himmels rige Kjærlighed!
Du nævne kan dens Himmel-Navn, det Navn
hvormed den nævnes i dens Fødestavn:
det Skabelsens og Saligheds Mysterium,
som før de salige Aander ene kjendte,
som, lydende fra Himmel og til Himmel,
ligt helligt Schibboleth i Aanders Vrimmel,
end højere stedse Kjærligheden tændte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
