Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Digterverker.
thi ogsaa Dette lød til det Gjenstridige.
— O, Gud er med os, Hvo vel da imod?
Frygt da ei dem, der kunne dræbe Kjødet,
men Sjelen ei; men frygter, at forraade
ved Feighed det betroede: Frelsen! — Hisset,
hvor Svaghed aldrig kaldes vil Nødvendighed,
ei Frygt en Bævren efter Skjebnens Fingertryk,
Jeg strengt skal dømme Eder. Strengere
I selv dog ville dømme, selv fordømme!
Hvo frelse vil sit sande Liv, det evige,
han ofre freidig et for Pligten! Ak,
hvad vandt I, vandt I end den ganske Verden,
men skaded Sjelen? I stjal fra eders Salighed!
Se, Fuglen har sit Rede! Verdens Frelser
han ejer ei at læne Hovedet til!
Det hviler i min Faders Skjød . . Ja stærk
er min Bevidsthed om min Daad: til den
jeg læner mig og reiser mig, at dynge
et højere Leie op. — 0 hviler saaf
Hvo følger mig, han er i mig. Hvo troer,
han skabes ny, thi han maa troe
et Helved nu, hvad før han kaldte Himmel.
Hvis I min Sandhed lære stedse reent
— som efter samme Lysets Straale vandrende
da stedse Jeg i Eders Samfund er,
gjenlevende i Eders Ord. Mit Blod
skal rense Eder; ja som Luedryp
bortsvide Lunkenhedens Mos, hvis den
vil overgroe mit skjønne, nye Tempel.
Mon ved mit Kors I gyse for at lide?
Apostlene.
Det ske dig ikke, Mester! Døe? . o Du?
Ha, skulde ikke Himlens Lyn nedstyrte
paa Den, som rører dig, du Hellige?
Vi skulde være Mænd, og vogte ei
dig, selv med Sværdet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
