Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.366
— en Aand der har skjænkt,
før Jorden blev tænkt,
en Aandslægt forvildet,
i Laster indhildet,
den Frelse, du Menneskets Slægt vil forlene.
Ja var dit Øje ei stængt,
da Englene saae du dig knaelende tjene.
Jesus.
(Til Lærlingene, som slumre.)
De slumre alt. Sødt slumrer Den,
som sover paa et dygtigt Dagsværk. Dem
den sultne Sværm ved Bjergets Fod har trættet
Men stige vi ei stedse opad, ene
for sødere at hvile?
A k a d i e 1.
Han — fattige Storhed! — ei seer.
Jesus, din Sjel aabne sin Hytte!
aabne sit fineste Øre, og lytte!
Himlen vil dale
nedi dit Hjerte, og tale.
Talsmand paa Jorden for Himlen!
en Talsmand i Himlen for Jorden
vil møde dig der.
JeSUS. (til Lærlingene)
. . Men Frelseren end hviler ei; Han
har højere Høide at bestige. —
A k a d i e 1.
Som Vidner til Mødet
i Jesu Hjerte, det skjønne Kapel,
beboet af en Hellig, af Frelserens Sjel,
de Elskedes Sjele (thi Slumren har løst
dem halvdeels af Kjødet)
de himmelske Former skal skimte
at nærmes, at glimte,
og høre en Susen af Aandernes Røst.
Jesus! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
