Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 379
en Morgenrødmc. Vel, du Romer, se
end har Herodes Magni Søn at give!
Begjær, min Datter, hvad du vil; thi se,
om saa du dandsed paa min Grav, jeg reiste mig
og saae, og sank i salig Drøm om Synet.
Begjær, og sæt ei Grændse! ei jomfrulig
Undseelses snevre! Ja, om du begjærte
min halve Krone, se, jeg negter ei!
Det sværger Kongen ved sin Høiheds Magt.
Prinzessen.
Tilgiv, min kongelige Fader, at
jeg bruge vil min Moders skarpe Øje,
for ret et kostbart Smykke ud at lede
i Naadens Dyb, dit hulde Smiil mig aabned.
Skjøndt Alt er godt deri, min barnlige
Uagtsomhed dog kunde gribe feil:
for lidet dybt, ja maaskee og for dybt.
Præ S t e I’. (afsides til Dronningen)
Forhaaneren er i din Haand.
Prinzessen.
Min Moder,
dit Valg er mit.
PræS t e r. (afsides til Dronningen)
Han som dig skjældte Blod-Skjøge, høie Dronning,
fordi du elskede den ene Broder
meer end den Anden . . Han er i din Haand.
Dronningen.
Vel, Datter, mind, din Høihed trænger ei
til Perlesmykker. End jeg veed et skjønnere.
Jeg veed et Øjnepar, som gloed fælt,
naar jeg, din Moder, viste sig . . Jeg gad
dog see dem pludselig forvandlede
til melkehvidt-glasserte, døde Perler.
Forlang Johannes1 Hoved paa et Fad!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
