Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397Mennesket.
den i Sjelene sank.
Den spired — se nu er det Sjelenes Vaar!
Velsignede Mester! din Seier er nær
som Dagen i Morgenens rødmende Skjær.
P r æ s t e r.
Forbandet Den, som velsigner dig!
Velsignet Den, som forbander dig!
Folk.
Synderes Forbarmer og Dommer,
Han, som de Arme elske, Han kommer.
Han, som os elsker, er her! er her!
Trælbundne Armod, ejer du ei
Tegn for din Kjærlighed? Ak,
fattige Palmegreen hvifter vor Tak!
Vajer! hvifter! Blomster spreder!
Se, vi brede vore Klæder,
milde Frelser, paa din Vei!
Hosianna, du Ætling af David!
P r æ s t e r.
Trælle, tør I velsigne, naar Herren forbander?
Disciplene.
Mester, Vi vidt over Landene gik,
slynged din Sæd ud som Lynildens Blik.
Spædeste Trospire satte vi Hegn
i vældige Tegn.
Mørket med Straaler vi sloge.
Djævle, som disse Leviter,
der sole — liig klyngede Snoge
i Ormredets Gab — sig bag Tempelets Gitter
i deres Vældes døende Skin,
til deres Hulers Inderste droge
hylende ind,
da Vi, dine Sendte,
Raabet paa Menneskens Læber antændte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
