Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 409
han slumrer alt — min første Pille, Petrus.
Johannes . . Skjul dig Stjerne, som mig viser
hans Øje lukt af Graad, dog slumrende.
Vaagn! vaagn! Thi Timen er der. Vaager med mig!
Jeg sørger midt i Rædslen over Eder,
I Faderløse! Hvo kan slumre nu?
Ha, var de Hjerter, jeg, som fine Blomster,
opelsket har, af Trældomslyst beruste?
Jeg slog de fineste Blade ud til Vinger.
O, nei Sjels-Kummer har vel hvassest Braad,
men taber den, liig Bien, flux ved Stikket,
der svulmer som en Sti, saa Øjet seer ei.
Den saared Eder, kan ei saare mere;
men klapper eder nu isøvn med Skeden.
Men Kvindehjertet — o min Moder!
og Rachel! Rachel! —
er blødt, saa Sorgens Braad ei brydes af,
men atter, atter stikker. Moder, o
forband mig ei, fordi jeg døer! Men vidste
du nu hvad Kamp jeg har med den Natur,
dit milde Hjerte gav mig — ha,
du vilde sige: «o! hvi lød du ei?
Dit Hjertes Banken var din Moders Raab,
din Angst din egen Moders Hændervriden,
dit Suk din egen Moders vise Raad.»
Forglem din Søn! Jeg glemme maa min Moder
i denne Time, fuld af Gravens Aande
og Livets milde Duft, som mig bedøve.
0, Fader, o forherlige din Søn
med Aandens Styrke, at i Lidelsen
han kan forherlige dit Navn!
Thi, Verdens Latter hører jeg —
det raslende Tilbagefald i Dybet.
Forhaanelser udbriste fra de Læber,
der nylig signed mig i Zions Porte,
hvis de Messias see at døe som en
Forbryder, skuffende det falske Billed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
