Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 411
og Hvisken mellem Buskene. Nei, nei,
Alt end er stille. Det var Løvets Raslen-
(Farer med Haanden over Panden)
Ak, milde Stjerne, er du sammensvoren
med disse Rædsler? Se, du viser mig
min Haand med blodig Sved beplettet,
blot den ved Panden rørte, der dumdristig
har tordet trodse Verdens Gang og Lære.
0, rive Verdens Synder, som jeg kaldte
ned paa mit Hoved, det tilblods?
Bort! Mennesker bort! jeg intet have vil
med eders Synder. Jeg har Synder selv.
Hver Taare, som min Moder fælder, er
en Synd, der drypper fra min Sjel i Helved,
for op at voxe — ha, I mine Bødler! —
i Eders Skikkelser. Forbarm dig Himmel;
og giv mig Lys, hvis Dette er et Blændværk!
Min Pande brænder — er det nu ei Nat?
Mit Hjerte bævrer — er det nu ei Nat?
Et Blændværk! Denne Nat jeg skaber selv.
Den Dugg, som isner mig om Foden, er
jo kun den Sved, der falder fra min Pande.
. . Hvo hylte? En Schakal? Kanskee dog heller
de vaagne Fienders Signal?
Jeg kan ei undgaae. . 0, I Pinere,
hvad Smerter udstudere I inat?
0 værer ei for grumme! Jeg vil bede,
og kysse Eders Støv; men ene for
min Moders Skyld . . Jeg lyver, o jeg Synder!
Det vil jeg aldrig. Jeg Messias, Jeg!
Dog veed jeg ei . . Jeg frygter disse Præster,
jeg frygter deres Grumheds Kløgt. Men, o,
Jeg vil ei straffe eders hvide Skjæg,
ei Folk fortælle om det Blod, jeg saae
paa eders Kaaber . Og, I Jordens Konger,
af Oldet Salvede, tilgiver mig!
0 martrer ikke, Præster, kjære Fædre!
Jeg er af Kjød og Blod, lidt rask, dog øm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
