Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 427
Hvi skille Støv og Aand ad? Er ei netop
hiin Kjærlighed den sande Harmoni
(thi mon i Elskovsøjeblikket Aanden
hoverer over Kjødet?) som os viser
det Verdens-Alts Mysterium: den Eenhed,
som er i Alt? — Nu, har du Svar?
Hvis Sværmere sige: hisset er et Liv!
hvis En, med raaden Gravlugt i sin Næse,
tør fylde op med slig en yndig Drøm
sin Mund, da maa han lære: Aanden hist
et Legem faaer med Følelse og Vellyst,
et saadant som du drømmer, gjennemskueligt
som Menneskets Øjne nu omtrent.
Den er det sande Liv! Den Kjærlighed
det Skabtes Svar til Skaberens: «du er!»
«ja! ja, jeg er!» Ved Cæsars Liv indrømmet,
den er Allivets eget fælles Sprog,
hvori dog tvende Dialekter lyde:
en mandlig — noget haard — og bløde kvindelige,
Dog sammen er det en Koncert. Nu Rabbi,
se ei saa koldt! bliv ei en skjærende
Accent i dette Sprog, thi jeg forsikrer,
dit smukke Ansigt gjør dig deri til
et vakkert, ja et ret poetisk Ord.
. . Ja hvert et Mennesk’ er, som det er smukt
og stærkt til, deri digtersk Periode;
men hvert et Dyr kun simpel Prosasætning;
et Sommerfuglepar, naar ynglende
det veires hen, kun to henslængte Udraab:
et «Ei^hollah!» et «Eja-ha!» og andre.
Men her er Knuden — vend blot Øret,
ei Øjet, hid! — naar Vi maae tale Sproget,
(og det er hele Livet tvunget til;
kun fangne Elefanter og Essæer
er stumme deri) mon ei Dialekten
staaer til vort eget Øres Valg? — Nu, svar!
. . Du svarer ei? Vel, du forstaaer ei, skjøndt
din Skabning og dit Ansigt siger, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
