Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.436
først for dit stive Blik udfolde Aldre,
af brustne Kroner og af Lænkers Stumper,
liig faldende Gnister, funklende,
af styrtende Altre bævende;
og saa en Alder, fuld af Drømmebilledef,
som forestille frie Folk, der dyrke
(som det skal hedde) Gud i Aand og Sandhed.
— Vaagn Israel! Hvi en saa farlig Drøm,
naar du i dette Tempels Støtter har
saa fast og skjøn en Sandhed? Ve, du vaagner
ei før hans Blod vi sprænge i dit Aasyn,
ei før vi knække denne blege Valmu,
der skjød saa lumsk fra Skyggen af vort Alter
op til et Menneskhedens Tryllebæger.
Røster i Folket.
0 herligt er dog Israels Tempel!
P r æ s t e r.
Velsignede Israel! Og du skulde taale
at Kapitolet, Hedenskabets Throne,
forhaaner det? Vi ere Zions Tunger;
og Tungen veed vel hvo fornærmed Hjertet,
og nævner ham? Vi nævne Jesus nu
som Israels Tempels, Helligdommens, Fiende.
— Ha, Folk, du Hoved ryster? Du benegter?
Vel, lave Pøbel, gaa som Præster i
det Allerhelligste! forsøger paa,
at tænde Soningsaltret med din Haand,
med tusind Hænder! 0, de ere rene;
thi Arons Stav de rev af Levis Hænder,
og sled af Præstens Skuldre Kaaben, og
de hellige Retfærdsøjne af hans Bryst!
Folket.
Ei saa!
Ved Israels Haab, ei saa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
