Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 467
selv op over Drotten, vor kronede Svend,
og over Nationerne!
Den Aande, som trued med pralende Mund
at ryste de Jordens Templer igrund,
den bortdunster nu i gysende Suk.
For Folkets Skare
nu Guds Søn bare
er krandsede offrede Syndebuk.
Og Korsets Nagle
i Frelserens Blod tør graadigen sagle.
Ak, sandelig, Du est jo høinet til Sky,
til Golgathas Top over Salomons By?
Og Israel tigger sit Liv:
«du Blod-Kobberslange, ak Helse os giv!
Messias, Guds Søn, ak Frelse os giv!
lad Himlen, du loved,
frembryde paany!
Forvandl til en Sol dette tornede Hoved!
Thi vi den Morgen, du helligt svoer
— somom din pralende Tunge var
dens Lucifer klar —
at bringe den gamle, sukkende Jord,
maa see indsvunden
kun til en blegnende Sky paa Munden.
. . Vi Orme-Kryb, vi
tør sværge dig, Stjerne, den er forbi!»
Saa spotte Skarer med klappende Hænder.
Og Alteret brænder
saa høit som før.
I Offerets Røg, der Sandserne fanger,
men ei i en luftig usynlig Anger,
seer Mennesket nu sit Syndeslør,
med Ro som før.
Discip 1 e n e.
Nu frygte vi ei, da vi — o ve!
vor Mesters Hjerteblods Farve see.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
