Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 479
er Øjets Syn,
og Aandens Øje
Dybene gjennemlysner og speider det Høje.
Akadiel og Aander.
Hil dig, o Jesus, fuldkomneste Aand,
Jorden har holdt i fængslende Baand!
Hil dig blandt himmelske Frænder!
Ohebiels Vanne, livsaligen mild,
Abiriels høje flammende Ild
see vi i Frelserens Inderste brænder.
Hil dig, o Jesus! Fra Korsets Smerte
du taget er nær til din Faders Hjerte.
Din Saligheds Næring er sød og stærk:
Beskuelsen af dit seirende Værk.
Jesu Aand,
I Dødens Stund
i Himlen jeg tænkte mig . . Tanken bar
gjennem mørknende Kjød mig Selv saa klar,
at end jeg i Flugten belivned
med Glimt af et Siniil den blegnede Mund,
skjøndt bag mig alt Hjertet hang dødt og stivnet
Et Dødssuk — o Florvinge, neppe du hvifted
paa Læben, før om du til Straaler skifted! —
hidhvirvlede mig med Lysglimtets Hast,
saa Øjnene bag mig smeltende brast.
Men nye sig aabned i samme Sekund,
der mægte at speide til Solenes Bund,
mægte at følge Verdnernes Pegen
med straalende Fingre paa Guddommens egen
Høihed, den Gaade
Aanidernes Tanke ikke kan raade.
Akadiel.
De Ypperste derfor i Aandernes Hær,
der omstraaler Jorden liig Gloriens Skjær
om bøjede Isse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
