Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 481
at håane med døende Sjel;
thi er du ei værd i Forsoningen Deel.
Men alle I angrende Aander forkynder
jeg Frelsens Forsoning for Nag over Synder.
Samvittighedsmulmet maa komme i Glød,
søge at svide Pletterne ud.
For mat er dog Flammen;
Alle tUsammen
lægges maa ydmygt i Naadens Skjød.
Et sønderknust Indre,
ei Hovmodens Pukken paa Meer eller Mindre,
maa ofres til Gud.
Usalige Aander.
Jesus! du Trøst har de Domfældte talt,
Helved husvalt,
Fortvivlelsen viist
Vejen til Naaden, alt længe forliist.
Nu længer vi ville
ei Synderne dølge stolte og stille,
dem aabent bekjende,
blandede med dit velsignede Navn,
os haabende vende
til Guds, til vor Faders barmhjertige Favn.
Pr æs t er.
Hvi tie vi? Jesus, vor Fiende er død!
Stemmer.
Ja, Jesus, vor Frelser er død!
Dis cip 1 ene.
Ei Smerten os længer for Korset nedkuer!
Vi Frelseren ei i det Livløse skuer.
Hvi knæle for Liget, den slukkede Kjerte?
Forherliget luer
Han Selv i VOrt Hjerte! (De Kn«lende reise sig)
Digterverker YL 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
