Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 487
Satans Fingre liig, paa Korset pege
. . nu hvislende de klattre
opad det . . nu Dybet atter
sluger dem.
P r æ s t e r.
Ha, Golgathas Been
og skinnende Knogler
sig reise i Mulmet bag Mose og Steen.
Alt Helvede kogler.
Sig Dødninge reise paa smuldnende Ogler,
og Skallerne hvirvle saalænge rundt,
til Struben de finde og Benenes Bundt.
Bort Fæle! — Ha, blege Profet-Gestalt,
du byttede galt.
Dit Hoved er dit: paa en Viismand det sad;
men Støtten, du tog, er en Røvers Rad.
Nu kommer hans Hoved, og putter ind
i sin hule K{nd
din vise Strube, din stive Ryg,
der kneised engang, mens Kongens var myg.
Saa kives I heni Veir og Vind.
Bort! bort! I vide maae bedre:
Jer dræbte ei Vi; det var vore Fædre.
Stemmer,
Alnaturen jamrer sig
ved den dræbte Frelsers Liig.
Ilden hviner, Luften hyler, Skyen brager:
Han er død!
Jorden brøler, Våndet fraader, Dybets Echo huult
gjentager:
Han er død!
0, saa Alnaturen klager:
Han er død!
Disciplene.
Jorden briste ved vor Fodl
Lyn vort Øje gjennemsuse!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
