Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9.
(Aften.
JESU LEGEMLIGE OPSTANDELSE
1. BEGRAVELSEN
Udenfor en Grav-Grotte. Rachel pyntasde Jesu Liig. Petrus
staaende hos i sløv Sorg).
Rachel.
Se, Rachel pynter Jesu Liig,
forglemmer reent, at pynte sig,
som var hun skjøn alligevel,
endskjøndt hun skal
til samme Fest,
i samme Hal,
(og det som Meer end Gjæst)
i denne Sorgens Kvel.
Ak, Simon Petrus, Du,
i Indre blød, i Ydre ru,
maa ogsaa have dig et Vist
fra Livet til at sørge over?
Dog, det er sandt, som jeg, du ei
vil lade Sorgen gaae sin Vei,
idet du gaae din egen vover.
Du end paa Livets vilde Bane,
som Menighedens vaagne Hane,
en Stund paa højest Kvist vil vippes. .
Nu — Meer du faaer nok i din Pande
af dette kummerfulde Samde,
før, seige Dryp, du slippes,
istedetfor, bag Stenen der,
det skjønne, store Übestemte.
Ah, vel, om Dette end ei er,
vi vandt jo dog; thi vi jo glemte!
Men, o jeg haaber — følg derhen!
Jeg kaarer dig til Brudesvend.
Nei! nei! Du vil ei? Nu, saa tag,
som du har faaet i denne Dag,
hver Stund den Livets Skjænk, det Visse!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
