Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 493
Men den Sløife himmelblaa,
hvorpaa ned en Taare løber,
paa dit Bryst, er skaaren af
Rachels Brudebelte.
Røden Blomst, i Brystet brænder
(den jeg «Christi Bloddryp» døber)
Roserne i begge Hænder
(o de gløde, saa de smelte)
Nellikknop paa hver en Fod
Dette fæster
paa dig Israels gode Præster
Gode? O, nu ere Alle gode! Josef god:
Josef lader Jesus ei
slænges hen paa Alfarvei.
Judas god; thi ei han vil
forraade meer sin Mester.
Haarde Jesus er nu god;
thi, se, at jeg kyssede ham, han tillod.
Rachel er god, som fik Lov dertil,
og hykler ei Svaghed fordi hun vil.
Og Israels Præster?
Af Alle De bedst er;
de vied os sammen . . Hvo smiler vel haant?
Har Rachel denne Ære laant?
Fik jeg den ikke saa uden Villie,
at være Jesu Gravhvælvs Lillie?
at favne første-sidste Gang
min Elskede paa Dødens TilHe,
i denne Klippe-Urne trang?
Gjem dine Haansmiil til dig Selv!
Jeg hvile skal i samme Hvælv,
som Jordens Frelser . . o saa nær,
somom i Døden hans Brud jeg er.
Ha, tænk — Messias og en Synderinde
samavle Maddiker derinde!
Men Ei! de vorde Engle smaa,
talløse, uden Navn,
der sværme ud paa Vinger blaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
