Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 501
Til Himlen idag Du ile! Du dvæle,
Du vente mig over en flyvende Stund,
imedens jeg sprænger mit Mæle,
i Støvet opstander,
brydende Klippernes Grund,
de Svage opmander,
at Ordet ei døer paa den zittrende Mund!
De skulle forvisse
selv Hænder og Øje,
Fingrene ind i Arrene føje,
tvivlende Tommel i Vunden indpløje
efter den Spidse,
jeg maatte i Dødsstunden døje.
Siden de ville aldrig forglemme
mit knækkede Brysts dæmpede Stemme,
mit blege Aasyn, de Dage faa,
vi endnu tilsammen paa Jorden gaae.
Modet vil da opflamme de Svage,
Troen ei vakle i stormende Dage,
Iveren være en brændende Tørste
mellem min Menigheds kjæmpende Første.
(Gaaer ind imellem Træerne. Jesu Venindcr komme)
Maria Magdalena.
Hvad? Graven aaben? Seglet sprængt?
og ingen Vagt? Da Jeg vil vaage
til Lyset gjennem Morgnens Taage
er ind i Grottens Dybde trængt.
R ach e 1.
(Kommer frem i Jesu Liigklæde)
Forfærdes ikke! Han er opstanden.
Men iler, som Lyset fra Himmelranden,
at det kan blive Alverden fortalt!
(Afs.) Jeg føler Døden. Han har mig kaldt
Nu til hans Moder jeg vil mig slæbe,
med taksom Læbe
der al min Vaande
ved hendes Hjerte i Fryd udaande. (Gaaer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
