Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 511
/
Splinter liig af brusten raadden Byld.
Thi, — o ve os! Trællen tænker,
maner Sagn fra gamle Dage,
maaler vor og vore Fædres Skyld,
blotter op mod Solen sine Lænker,
sukker: «Himlens, o min Faders Øje!
skal du see din Søn i SkjændseJs Bøje?
Nei — ei længer!»
siger han, og Lænken bort han slænger.
Med et tænksomt Øje han
maaler Hyttens Moserand
med den gyldne Top af højen Slot;
saa med Hovedet han ryster,
siger: «arme Jord er syg!»
ryster stærken Seneryg,
som om Kobberkupplen lære
vilde han, at hilse
Trælleskolt med Ære.
— Det er Frelserens Soldater!
Det Messias’ Præstechor!
Ågre skulle vorde Stater,
simpelt Tag skal vorde Slot,
hvor, som Drot, et Menneske boer.
Thi se Messias, ei Præst ei Drot,
han er en Republikaner!
Cæsar.
Hvi skrække os, I Præster? Ha, I lyve!
De Aasyn hisset ligne ei
Stolt-Roms Republikaneres, der puste
af Raseri op Kinderne fra gustne
Skindvinge-Par til Lupas Ulveyver.
Jgraad Republikaneren? Oh nei!
— Jo Fingren græder Blod til evig Tid.
I Smiil Republikaneren? Oh nei!
— Jo Dolkeglimtet er hans Smilen blid.
Er Alting for ham tabt,
hvis ei han kan, som han kalder, være fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
