Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 515
P r æ s t e r.
Ja farlig er selv Duften
af Frelsens Sæd, der skjød
i Disse op som Kjerner af stærke Livsensbrød.
Den Sæd forgifter Luften.
Derfor vi Præster høje
den svide af med Baal;
I Fyrster maae den pløje
op med Falangers Staal!
At ikke Duftens Lysstrøm skulde
sig hvifte over Mulde,
maa Cæsar sit skyhøje
Staalgjærde rundtom bøje.
End tændt den har kun Hjerter faa
— ei fleer end Cæsar knuser smaa.
Snart gaaer den over Hav og Bjerg —
i lisboens gløder den;
og Han, tilforn halv Dyr halv Dverg,
blier Menneske igjen.
Cæsar S Bud. (Til Jesu Forkyndere)
I Cæsars Navn, bort I Gravdyrkere!
Jesu Bekjendere.
I Guds, vor fælleds Faders, Navn,
vor Broder, hils vor Broder Cæsar!
Cæsars Bud.
Broder?
Ha Han, hvis Billed Vi og I maa dyrke?
Jesu Bekjendere.
Hils Cæsar, Jesu Grav
er Fødestavn
for nye Slægter vorden:
ja, for en Menneskehed, en Helteorden
for Himmelen paa Jorden.
Vi ere som Sambaarne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
